Had er bare mangel på fantasi
“I øvrigt tager jeg til AR’s fødselsdag i næste uge“. Jeg hader AR. Hader er et stærkt ord. Men det er sådan jeg har det med hende. Jeg hader AR.
AR er en pige med et kønt hjerteformet ansigt. Med lange ben. Spinkel af bygning. Langt, glat, mørkt hår. Store øjne. Slank krop. Musikalsk. AR har en ambition om at være en dansk version af Tori Amos.
Jeg hader AR!
Jeg har hadet AR siden dengang kæreste, veninde og jeg tog ud for at høre hende spille. Hvor hun vimsede forbi vores bord gav ham et kram og fortalte hvor glad hun var for at se ham og derefter blot vimsede videre, som om C og jeg slet ikke var til stede.
Lidt senere kom AR vimsende igen og udbrød hjælpeløst “Jeg har fået allergi overfor tape, vil du ikke nok hjælpe mig og hænge denne her på døren” alt i mens hun blinkede hjælpeløst med øjene. Og han rejste sig og reddede skønmøen ud af kniben, alt i mens jeg syntes at ane, at hun smilede lumsk.
Jeg hader AR!
Jeg hader hvad hvad AR gør ved min kæreste. Og mest af alt hader jeg AR for det hun gør ved mig!